Efteråret 2013

DSC_0655Hen over efteråret har jeg da nået at lave lidt krea – men ikke mere end at jeg kan samle det i et indlæg 😉 Hjemmeskoene er selvfølgelig en Elsebeth Gynther model. Planen er at lave nogen til mig selv også, men det er ikke rigtig lykkes mig at opdrive noget RIGTIG tykt filt – det jeg har brugt her, kan jeg allerede nu se, vil blive slidt alt for hurtigt igennem.

Læs resten

Lidt har også ret….

DSC_0624

 

Siden sommerferien har der ikke været ret meget gang i hverken blog eller krea. Men lidt sker der da. Jeg er i gang med babyting – ikke til eget brug!! – og så finder jeg tid til lidt aften- hækleri. Ovenstående billede af tæppe, som jeg tænker skal være færdig inden sommeren 2014. Tænker nemlig at det ville passe perfekt til campinglivet og vores klenodie af en Camp-let.

Nedenstående – work in progress – de mangler lige den sidste montering, så er de klar til at blive vist frem.

DSC_0623 DSC_0640

Sidste billede er af en lille pung, som ældste og jeg har lavet i fællesskab. Hun har filtet og og klippet materialer og jeg fik lov til at sy. Pungen skal hun have i sin skoletaske til div. småtterier.

 

Hæklerier med neonpimp

For efterhånden en del år siden, ønskede manden i huset sig et par meget meget fancy grydelapper i latex fra Eva Solo ( Jep, de var fancy dengang, og jep, det er altid ham der ønsker sig køkkengrejet 😉 ) De var kun lige kommet op at hænge, før vi kunne konstatere at det er noget være l… Man har ingen føling med fadet og de er umulige at få ordentlig fat med.

Meen nu ridder vi sjældent, den dag vi sadler her i butikken, så i stedet for at anskaffe nye, har vi bare gået og bandet over dem et par år.

Indtil nu! Har nemlig hæklet et nyt par og pimpet med lidt neon bånd. Er ikke vildt skarp til det med garn, så jeg blev meget tilfreds med resultatet. Så jævnt og pænt 🙂

DSC_0068 DSC_0070

Søndags syslerier

Dagen i dag har budt på masser af indendøres aktiviteter – vejret er jo bestemt ikke til andet. Havde planer om en lang løbetur – meeen der er nu grænser for, hvad jeg vil udsætte mig selv for af prøvelser i den kolde vind1

Så i formiddags tog yngste og jeg mormor med i biografen for at se “Otto er et næsehorn” – i 3D naturligvis ;-). Det var barnets første biograftur, så det var bestemt en stor oplevelse for hende. Og filmen var jo bare super god – som altid.

Hjemvendt igen, kastede jeg mig over nogle uafsluttede projekter og fik startet lidt nyt op. Dejligt at komme i krea-mode igen – det er bare ALT for længe siden jeg har haft tid.

DSC_0057Nyt projekt: Gulvpude eller puf – har ikke helt besluttet mig endnu. Tanken er at lave et par stykker af dem, og så skal de fyldes med vores sommerdyner om vinteren og omvendt sommeren. Når man bor småt som vi gør, er det altid et problem med opbevaringen. Så i stedet for at dynerne ligger og fylder under sengen, kan de i stedet gøre lidt nytte!

 

DSC_0062Perlehalskæde – ikke den store videnskab, men den blev da meget sød.

 

DSC_0063Dejligt søndags-krea-rod!

DSC_0082 DSC_0083Lille kosmetikpung – den har været undervejs noget tid. Er ikke helt sikker på, hvad jeg skal synes om den. Men nu er den færdig, og får jeg den ikke brugt, kan barnet få den til klæd-ud kassen 😉

DSC_0084Da vi kørte til Frankrig i sommers, begyndte jeg på at hækle en kaktus. Hun rykker jævnligt for den, men jeg får bare aldrig lige gjort mere ved det. Er kommet lidt videre på den. Men helt i hus, er jeg langtfra!

Butterfly

DSC_0141

DSC_0137 DSC_0135Til brug nytårsaften hæklede jeg en butterfly til manden – forlagde han først ideen, da den var næsten færdig, og heldigvis syntes han at den var blevet cool. Nåede dog ikke liiige at få syet et bånd til, så den blev monteret med et stykke elastik og en håndfyld sikkerhedsnåle – efter devisen “det er der ingen der ser”! Det var der så. I aftens løb, skiftede butterflyen ejermand – det er så dejligt når nogen gider have det man laver!

Dagen derpå kunne jeg godt mærke, at jeg ikke havde det godt med at give noget halvfærdigt væk – man har vel sin stolthed;-) Så butterflyen blev tilbagekaldt.

Nu er den blevet færdig. Har valgt at beholde elastikken, da det fungere godt. Som lukning har jeg syet velcro på. Nu er den klar til at blive sendt hele den lange vej til Leeds, England.