Den store æggejagt

I går – Langfredag – var vi en tur på Koldinghus. I påsken er der forskellig aktiviteter for børn bla. Den stor æggejagt. Det er en rigtig god måde, at tage børn med på museum. Vi skulle rundt på slottet, og tælle hvor mange æg, vi kunne finde i de forskellige rum. En sport, som de voksne også tog meget livligt del i. Derudover er der også et værksted, hvor man kan klippe gækkebreve og læse om gækkebrevets traditioner. Skulle det friste, kan man nå det de sidset påskedage endnu. Læs mere her. I skoleferier er der vist nok altid forskellige aktiviteter for børn.

Fik ikke taget så mange billeder undervejs, men lidt blev det til. DSC_0049 DSC_0050 DSC_0052Undervejs i jagten kom vi forbi Udklædningsværkstedet, hvor børn kan prøve forskellige dragter fra renæssancen syet af Den Kongelige Systue på Koldinghus. Ligeledes er der udstillet forskellige dragter. Virkelig et hit hos prinsessepigerne!

kopi3 kopi2 kopi1 DSC_0044
DSC_0018Fra en tidligere udstilling er der også lige sneget sig Beatles outfit ind. Passer måske ikke lige stilmæssigt ind – men flotte er de.

 

 

Nu med gule striber…

DSC05902 DSC05885 DSC05937Ældstedatterne har her i weekenden puslet med sin helt egen fotoblog. Billederne er lånt fra hendes blog. Se med her.

Så må vi se hvornår 6-årige yngste hopper med på bølgen – da vi sad og syslede med påskeægs -krea i går, kom hun lige pludselig løbende med en lille notesblok og en blyant for “…jeg skal jo lige huske at skrive på min blog, hvad jeg har lavet i dag!” ….

 

Søndags syslerier

Dagen i dag har budt på masser af indendøres aktiviteter – vejret er jo bestemt ikke til andet. Havde planer om en lang løbetur – meeen der er nu grænser for, hvad jeg vil udsætte mig selv for af prøvelser i den kolde vind1

Så i formiddags tog yngste og jeg mormor med i biografen for at se “Otto er et næsehorn” – i 3D naturligvis ;-). Det var barnets første biograftur, så det var bestemt en stor oplevelse for hende. Og filmen var jo bare super god – som altid.

Hjemvendt igen, kastede jeg mig over nogle uafsluttede projekter og fik startet lidt nyt op. Dejligt at komme i krea-mode igen – det er bare ALT for længe siden jeg har haft tid.

DSC_0057Nyt projekt: Gulvpude eller puf – har ikke helt besluttet mig endnu. Tanken er at lave et par stykker af dem, og så skal de fyldes med vores sommerdyner om vinteren og omvendt sommeren. Når man bor småt som vi gør, er det altid et problem med opbevaringen. Så i stedet for at dynerne ligger og fylder under sengen, kan de i stedet gøre lidt nytte!

 

DSC_0062Perlehalskæde – ikke den store videnskab, men den blev da meget sød.

 

DSC_0063Dejligt søndags-krea-rod!

DSC_0082 DSC_0083Lille kosmetikpung – den har været undervejs noget tid. Er ikke helt sikker på, hvad jeg skal synes om den. Men nu er den færdig, og får jeg den ikke brugt, kan barnet få den til klæd-ud kassen 😉

DSC_0084Da vi kørte til Frankrig i sommers, begyndte jeg på at hækle en kaktus. Hun rykker jævnligt for den, men jeg får bare aldrig lige gjort mere ved det. Er kommet lidt videre på den. Men helt i hus, er jeg langtfra!

Life in general

2 3 4 5 6 7 8 9 DSC_0133 (2) 1Barbiekjole syet af rester / Minirørperler/ Fødselsdagskort/ “Rodeskål”/ Yngstes negle – jep, pink it is;-)/ Endnu et perlearmbånd / Sweater til ældste / Sweater under udarbejdelse/ Sweater der venter på at blive trævlet op og omdannet til filt hjemmesko / Min anden færdige striksweater iklædt teenager/ Kort

 

 

 

Kan man bestille snevejr?

Det skulle man næsten tro…

Ihvertfald kom snevejret meget belejligt natte til søndag – netop den søndag vi havde planlagt at tage i Den gamle by sammen med mormor og morfar.

Helt igennem rendyrket juleidyl finder man over alt – og prikken over i’et, var helt klart sneen.

Skal man i julestemning kan et besøg varmt anbefales. Men kommer man for at få set en masse af udstillingerne, er det nok ikke lige december man skal vælge. Byen er sort af mennesker, og man går igennem udstillingerne i pingvin march. Man kan ikke rigtig stoppe op og undersøge tingene nærmere – man må følge med strømmen, for ikke at skabe “trafik kaos”.

I de forskellige hjem er julebordet dækket og træet pyntet, som man nu engang ville gøre det i det samfundslag man kom fra. Rigtig sjovt at se, hvor stor forskel der var.

Ældste fik lokket morfar med på en gyngetur – det gik ikke vildt godt. Der kom ligesom ikke rigtig fart på. Bedre gik det med yngste som passager.

I Den gamle by er der også ved at dukke en nyere by op – en by fra 60’erne er ved at tage form. For et midt 70’er barn som mig, er det ret sjovt at se, fordi jeg faktisk godt kan huske nogle af tingene fra min tidlige barndom. Bl.a. havde jeg en båndoptager magen til den orange/brune flade model, som er udstillet i vinduet hos radioforhandleren. Ingen af os kan huske hvor den kom fra – tænker at jeg har arvet den af et eller andet familiemedlem!